|
Information om Troldmandens Prøve
| | | | | |
| | |
Introduktion
Det hæfte du står med i hånden er det hæfte, hvori alt praktisk står. Det er meget vigtig at du læser det hele � uden at snyde, for selv om mange af de informationer der står i hæftet virker ligegyldige for dig, så kan de pludselig blive vigtige. Hvad gør du for eksempel, hvis du brækker armen eller løber tør for spilpenge til at købe mad? Svarene står her i hæftet.
Live
Live eller levende rollespil er i virkeligheden � hvad vi spillere og arrangører gør det til. Hvis alle går og hænger med hovedet og er sure, så er Live et surt slid. Hvis alle lægger deres kræfter i og holder et smil på læben når noget går galt, så kommer der en fed og hyggelig stemning.
Derfor må du heller ikke se arrangørerne som dine fjender, men som folk, der arbejder hårdt for at give dig den bedst mulige oplevelse. Hvornår har du sidst givet din Livearrangør et knus?
� Du har pligt til at fortælle arrangørerne, hvis du keder dig eller noget er gået galt. På den måde har vi en chance for at gøre noget ved problemerne inden de bliver for store.
� Du har pligt til at underrette arrangørerne, hvis du eller andre ødelægger noget (telte/ skoven/en anden spiller). Vi skælder ikke folk ud, men forsøger at løse problemet.
� Du har pligt til at spille din rolle så godt som muligt. Hellere et dårligt forsøg end intet forsøg.
� Du har pligt til at klæde dig ud. Vi kan og vil hjemsende deltagere uden udklædning.
Før Spillet
Intriger
Hvis du ikke allerede har gjort det, så kontakt de folk du skal spille sammen med eller spille imod og aftal, hvilke intriger og forhold I skal have til hinanden.
Det er i høj grad disse intriger, der skaber din underholdning på scenariet.
Livefabrikken
Vi har lejet en hel fabrikshal, den fungerer som arrangørhytte og til opbevaring af diverse ting mellem scenarierne. Den er stor, men ikke stor nok til at du kan sove her under scenariet. Det er her du skal henvende dig hvis du har behov for at snakke med en arrangør. Her vil også blive indrettet sminke rum, madudlevering, kiosk mm.
I livefabrikken kan du også få opmagasineret dit udstyr mellem scenarierne, så du slipper for at fragte det frem og tilbage.
Adressen er:
LIVEFABRIKKEN
Skovvej 28
Maarum
Sådan kommer du dertil med tog:
Tag S-toget til Hillerød station. Skift på stationen til Gribskovbanen, og tag toget mod Gilleleje. Bed i toget om at blive sat af ved Mårum Trinbræt. Mårum ligger i zone 18, så HT's kort og biletter kan benyttes på Gribskovbanen.
Når du står på stationen skal du gå mod vest ca. 2 kilometer til du kommer til en rundkørsel. Her skal du dreje mod syd (til venstre) og fortsætte ned af den første vej på venstre hånd (Skovvej).
Her ligger Livefabrikken.
Sådan kommer du dertil i bil:
Tag fra København ud af Hillerødmotorvejen. Fortsæt af vej 267, der senere løber over i vej 251. Vej 251 løber igennem Mårum og direkte forbi Skovvej.
Ugen op til scenariet
Allerede weekenden før scenariet flytter arrangørerne så småt ned til livefabrikken for at gøre klar. Hvis du har lyst til at hjælpe til her er der sikkert brug for det, men ring evt. til Kasper (23811815) eller HP (23811814) inden.
Torsdag
Når du kommer om torsdagen før scenariet skal du være opmærksom på at du selv skal klare overnatning mad og madlavning på opsætningsdagen. Der vil heller ikke blive afhentet folk ved bussen eller toget, men der vil være skilte fra Maarum Trinbræt (husk at bede konduktøren om at blive sat af), der leder til Livefabrikken gennem Nochburg.
Huskesedlen
Dette er en liste over hvad du risikerer at få brug for under Legendernes Tid:
Tæppe, Rygsæk, Skiftesko, Sovepose, Noget til at dække soveposen med, liggeunderlag, drikkeflaske.
Bestik, tallerken, glas og krus til hele dit hold, samt gryder, pander mv.
Evt. våben og reservevåben, samt andre småting relevante for sin karakter.
Telt, Dragt, Ekstradragt - inkl. en kappe.
Skiftetøj, plaster, sygrej, myggebalsam og medicin hvis du fejler noget.
Toiletpapir - hvis toiletterne skulle løbe tør.
Kvittering for din indbetaling.
Ekstrapenge hvis du skal betale strafgebyr, til slik eller vil købe noget med hjem.
Check-in
Når du om torsdagen ankommer til scenariet skal du tjekkes ind. Check-in vil foregå i livefabrikken. Køen her bliver sandsynligvis ganske lang så vi håber du vil væbne dig med tålmodighed og køkultur - sure miner hjælper alligevel ikke.
Til check-in skal du medbringe dit rolleskema og din kvittering fra banken.
Der har desværre været problemer med nogle af spillernes betaling - og derfor er det nødvendigt, at du medbringer din kvitteringen, da det er dit eneste bevis for, at du har betalt for deltagelsen i scenariet.
De personer, hvis betaling ikke er blevet registreret, burde finde et brev i denne kuvert.
Ved Check-in vil det vil være muligt at få en kort introduktion og lidt flere intriger og plot til sin karakter. Hvis du har en flot ting, som du godt kan tåle at miste, så er der en mulighed for, at vi kan gøre det til en magisk genstand og lade dig starte eventyret med den.
Penge
Ved check-in får alle spillere udleveret spilpenge. Det er disse, der bruges under spillet.
Hvis du på et tidspunkt ikke har råd til dit næste måltid er der masser af steder du kan tjene penge. Prøv at opsøge kroer, adelsmænd eller rige serconske handelsmænd - her kan altid bruges en tjener eller lign.
Sørg for at bruge af dine penge. Det sætter gang i spillet og sørger for at alle har - det er knap så fedt hvis de rige spillere har hele deres formue begravet i skoven.
Til Legendernes Tid vil der være enkelte steder du kan købe ting for rigtige penge, f.eks. bløde latexvåben. Disse vil der også være en pris på i rigtige, danske kroner. Til gengæld kan du tage dem med hjem efter scenariet. Vær opmærksom på tilbudene og medbring lidt penge - bare for en sikkerheds skyld.
Under Spillet
Arrangørerne
Der er fire hovedarrangører af Legendernes Tid: H.P. Hartsteen, Kasper Sjøgren, Claus Raasted og Mikkel Rode. Du kan finde dem på livefabrikken, men de har meget travlt under scenariet. Derfor er tålmodighed og overbærenhed en god ting.
Arrangørerne kan under spillet nås på telefon 23811814 (HP), 23811815 (Kasper) og 26224240 (Mikkel).
SAPS
Det er svært at holde styr flere hundrede mennesker. Derfor kan det være nødvendigt at gribe ind i spillet for at undgå kaos og beskytte omgivelserne.
Til at gøre dette har vi indført SAPS, som arrangørernes forlængede arm, der vil bevæge sig rundt i sorte uniformer før, under og efter spillet.
Disse SAPS er tit både stressede og sure, men de er der for at få spillet til at glide og for at løse de praktiske problemer, der kan opstå under spillet. Hav derfor respekt for dem og gør som de siger.
Monstergruppen
Monstergruppen er ikke så farlig som den lyder - de spiller ikke kun monstre, men mange forskellige roller (store og små), der er lavet for at holde spillet i gang.
Hvis du keder dig under scenariet eller er i tvivl om noget, så kom til dem, da de kan hjælpe dig med mangt og meget.
Sikkerhed og orden i skoven
Da vi befinder os i en skov, som vi har lånt, er det vigtigt at vise hensyn overfor skoven og dens øvrige gæster.
Hvis du møder folk, der ikke deltager i spillet, så respekter, at de også har ret til at være i skoven. Vær venlig og fortæl eventuelt mere om hvad det er du laver. Larm så lidt som muligt, når du er i skoven.
Du skal naturligvis også udvise respekt for de folk, der bor rundt om spilområdet. Lad helt være med at nærme dig privat beboelse og lav så lidt larm som muligt i nærheden af folks boliger. Pas især på om natten.
Udover disse vigtige regler er der nogle forbud, der egentlig er en selvfølge:
� Det er forbudt at tænde bål, udover de dertil anviste bål pladser.
� Det er forbudt at beskadige skovens træer og planter, afrive grene, afskalle bark, mv.
� Affald må ikke ligge og flyde, men skal samles op - alle lejre har skraldespande.
� Smid aldrig skodder i skoven, da dyrene kan æde dem og dø (læs: blive syge) af det.
� Du må aldrig bruge åben ild i skoven.
Førstehjælp
Når så mange mennesker er samlet i en skov en hel weekend er det uundgåeligt at nogen kommer til skade.
Derfor kan alle, der har taget førstehjælpscertifikat, få udleveret en førstehjælpspose ved check-in med førstehjælpsudstyr; plastre, renseservietter, m.v.
Hvis du lider af nogen alvorlige kroniske sygdomme (astma, allergi, epilepsi el.lign.) så skriv på en lap papir eller pap hvad du fejler og hvilken medicin du bruger og hav det på dig under hele scenariet - f.eks. i en snor om halsen, så hjælpere ved hvad de skal gøre og hvad der sker.
Mad
Til Legendernes Tid skal al maden du spiser under scenariet købes for spilpenge. Du kan både købe færdig mad og uforarbejdede råvarer. Det første er naturligvis nemmere, men det andet er meget billigere - og der er gode penge at tjene på at lave mad og sælge den under scenariet.
Der er kroer i alle byerne, og disse køber mad af bønder, fiskere, slagtere, købmænd og jægere, der igen kan købe billige madvarer på Livefabrikken.
Alkohol
Alkohol er tilladt på Legendernes Tid, fordi vi mener at øl og vin er med til at give en god stemning, så længe folk har kontrol over deres drikkevaner. Spiritus over 30% drikkes ikke for stemningen - og derfor vil den blive konfiskeret og drukket med velbehag af monstergruppen ved senere lejlighed. Folk der er til fare for andre vil blive sendt hjem hvad enten de er berusede eller ej.
Da vin og øl er ret dyrt i forhold til hvor mange penge hver spiller er parat til at betale for scenariet, vil vi anbefale folk, der har lyst til lidt vin, selv at tage det med hjemmefra.
Din by
Til Legendernes Tid vil dit hold få anvist en by det skal bo i. Her vil der være en person med ansvar for byplanlægningen, der vil hjælpe dig med at placere din lejr.
Her kan du slå dit telt op og lægge dine ting, men tilgengæld har du ansvaret for at her er rent og ryddeligt, og at alting efterlades i samme stand som da du kom. Når i forlader jeres lejr skal der være pinligt rent, og det vil der blive checket op på.
Lejrpladser
Der gælder følgende specifikke regler for de enkelte lejrpladser.
Nochburg:
Hvis du nærmer dig fængslet vil du først blive skudt af vagterne og derefter af os. Det er simpelt hen strengt forbudt.
Zheremsdorf:
Denne by er placeret på en mark, og da vi har lånt marken er det strengt forbudt at gå ud i kornet (også selv om det 'bare' er for at tisse eller have sex). Hvis du gør det vil du først blive skudt af bondemanden og derefter af os.
Det kan være farligt at spille Live.
Toiletter
Vi har lejet toiletter til alle byerne, men for at lette belastningen vil vi gerne bede alle drenge om at gå ud i skoven for at tisse, i stedet for at bruge toiletterne.
Der er jo grænser for hvor meget tid vi har lyst til at bruge på at tømme dem.
Søvn
Legendernes Tid foregår om dagen, ikke om natten. Hvis der er nogle der mener de sagtens kan holde sig vågne over 48 timer i træk, så henstiller vi dem til at lade være. Det er umuligt at spille seriøst rollespil efter så lang tid uden søvn.
Vi henstiller til at alle folk går i seng mellem klokken 24 og 02 og står op klokken 8, i dette tidsrum vil der fra arrangørside ikke blive sat handling i gang.
Mobiltelefoner
Det er ikke tilladt at bruge en mobiltelefon til Legendernes Tid, på nær i absolutte nødstilfælde (112).
Et par korte råd om hvordan du bliver en bedre spiller
� Vær positiv. Arrogance over for andre spillere fører ikke så langt som glæde og åbenhed.
� Før og efter scenariet kan du snakke så meget med dine venner som du har lyst til, men under scenariet skal du holde dig fra det. Hvis det er akut må du trække dine venner til side så I ikke generer andre.
� Alt du gør; sover, spiser og drikker, gør du i din rolle. Lad være med at lade din egen personlighed influere på din rolles opførsel.
� Fremhæv også din rolles negative sider. Fysiske handicap, dårskab, overdreven stolthed og lign.
� Vær opsøgende under spillet. Hvis du ikke snakker til folk snakker de heller ikke til dig og så kommer du uden tvivl til at kede dig - af mangel på rollespil og oplevelser.
� Lad være med at diskutere regler under spillet. Beklag dig heller ikke over at andre snyder, du har ingen mulighed for at vide hvilke evner karakteren overfor dig har.
� Tag det ikke personligt hvis nogen taler hårdt til dig - det er sikkert bare deres rolle - og de mener det næppe personligt�
� Gør noget ud af din udklædning. En sort kutte eller et lagen med et hul i ødelægger meget af stemningen for alle andre. Læs Dragtkompendiet - selv om det er kommet sent ud - for det behøver ikke tage mere end et par timer ekstra at lave en hat eller en ekstra fed udklædning.
� Læs guiderne i Pakke I om bedre rollespil grundigt - og hvis du har mulighed for det, så læs mere på hjemmesiden.
Offplay
Der er en uskik at afbryde spillet for at snakke om sine handlinger, gerninger og meninger om spillet - eller for den sags skyld om festen i lørdags. Derfor har vi nedsat et forbud mod 'metaplan' eller 'offplay' snak. Prøv i stedet at forklare og fortælle så meget om dig selv som muligt i spillet.
Noget der er godt til er fjerne offplay er humor. Prøv at lave vittigheder og sjov, der ikke bryder spillets ramme. Fortæl latterlige historier om Utheres madlavning og fortæl historier om folk fra Mechelburg i stedet for Århusvitser.
Du vil opdage, at de fleste jokes kan holdes i spillet på denne måde - og det det alene kan man faktisk få et helt scenarie til at gå med.
Efter Spillet
Debriefing
Til et hvert godt scenarie hører en debriefing. Den foregår efter fyrstens tale i slutningen af scenariet, her opfordrer vi alle til at være til stede. Talen er søndag klokken 15.00 i Nochburg og debriefingen følger lige efter.
Check out
Når du forlader spilområdet (det være sig under eller efter spillet) SKAL du checke ud. Dette gør du ved at meddele i Livefabrikken, at du forlader spilområdet.
Ved Check out får du udleveret en pose, hvori du kan lægge alle dine mønter, erfaringsbrikker, gyfkort, mønter og dit rolleskema. Det hele vil blive bogført i vores database og overført til senere scenarier.
Mønter
Vi har brugt meget, meget lang tid på at lave vores mønter, der også er RET dyre. Derfor regner vi med, at vi får de fleste igen efter scenariet. Og skulle du komme til at tage nogen med hjem - så ring og fortæl os det.
Søndagen
Efter spillet er slut om søndagen bruges resten af dagen på at rydde op, pleje vabler og hygge. Du tager under ingen omstændigheder hjem før ens din er blevet ryddet ordentligt op.
Roskilde festival
Søndag aften tager de første entusiaster af sted til den vildeste danske musikfestival; Roskilde Festivalen. Her begynder de på at bygge en lejr for Livespillere og andre entusiaster.
Mandag følger vi andre så med og udbygger lejren. Du vil få mere information om Livelejren til debriefingen.
|
|
| |
|
[3. april 1999]
Datoerne til scenarierne ligger nu fast.
|
|
|
|