Nochburg

	Fyrstegarden og Kaptajn Theodor Traute Nochburg er en by, hvor der hersker lov og orden under Fyrstegarden. Der anføres af en ældre, forhenværende lejesoldat ved navn Theodor Traute. Kaptajn Trautes garde er talstærk, men straffene i byen er milde - siger rygterne. Tilfangetagne forbrydere straffes altid i hemmelighed af kaptajnen selv eller af hans trofaste mænd, der i folkemunde kaldes for 'Den Sorte Garde' eller 'De Sorte'. Selvom ingen ved hvad der gøres ved forbrydere, så spekulerer mange derpå. Fra tid til anden bliver en tyv dog straffet offentligt med pisk. For bare seks måneder siden blev en ung tyv pisket til døde på markedspladsen. Under alle omstændigheder har Kaptajn Trautes politik medført, at chancen for at blive overfaldet i Nochburg er lille, selv om tyveri stadig er udbredt. Guldhuset Ved siden af fyrstens borg ligger en af verdens eneste banker, "Guldhuset". Der bestyres af den rige Eiche D'Em, som låner penge ud til folk for milde renter. D'Em har indført et system, der bygger på 'pengebreve'. I banken omsættes penge til pengebreve for et usselt beløb, og den som ønsker et pengebrev omsat til penge, skal blot aflevere det til D'Em, som så udbetaler summen. Pengebreve er langt lettere at bære end mønter, samt nemmere at skjule. Desuden er det i Guldhuset en selvfølge, at man ikke omsætter et pengebrev til penge, hvis den som fremviser brevet, er en ussel tigger, som tydeligvis har stjålet det. Dette system er meget nyt, og derfor er det endnu kun få købmænd, der vil modtage pengebrevene, der dog alle er underskrevet og garanteret af D'Em. For at sikre sig, at ingen fristes til at løbe af sted med de mange mønter, som D'Em har i sin bank, hyrer han ofte vagter til at bevogte forretningen. Nogle siger, at han har sine metoder til at få folk til at betale, hvis de ikke vil betale hvad de skylder ham. Om dette kun er løse rygter, vides ikke. Falkens Tårn For mange år siden, mens fyrst Karl stadig regerede i Nochburg, gav han den befaling, at byens troldmænd skulle samle sig og oplære flere nye lærlinge. Nochburgs ældste troldmændene skabte Falkens Tårn, som et akademi for unge lovende rigmænd, der ønskede at studere magi. Lige siden da har folk fra hele Serconien rejst til Falkens Tårn for at blive udlært til troldmænd. Dette har sikret både Falkens Tårn og fyrsten en ganske god sum penge. Derudover tilbyder Falkens Tårn alle mulige slags tjenester. Man kan købe magiske drikke og ting, få fjernet forbandelser eller leje en troldmand for en dag. Ulfred Mestersmeds Smedje Noget af det første folk hører om, når de ankommer til Nochburg, er Mestersmeden Ulfred, hvis våben og rustninger er berømte over hele egnen. Det siges om Ulfred, at han er i stand til at smede sværd med klinger så skarpe, at de kan kløve mænd, som var de græs, og at han engang smedede et magisk sværd til fyrsten. Det sidste er dog kun noget man hvisker om i byens gyder og værtshuse, for Ulfred er ved at blive gammel, og onde tunger siger, at Ulfreds syn er ved at blive dårligt. Om dette er sandt vides ikke, men for fem måneder siden tog Ulfred en ung lærling, ved navn Bjarke Mjødside, til sig. Bjarke var kendt som noget af en slagsbror, inden han blev lærling hos Ulfred. Tilsyneladende har lærepladsen kølet hans blod, for det er flere uger siden, han sidst har været i klammeri nede på 'Svinet'. Storetorv Foran fyrstens residens ligger Storetorv. Her handles der fra morgen til aften med alt hvad hjertet kan begære. Serconske handelsmænd faldbyder deres silke og krydderier side om side med fiskere og slagtere. Profeter og charlataner råber deres budskaber til de troende og grønthandlere råber prisen på deres varer. Der er aldrig stille på Storetorv, og hvis man vil vide, hvad der sker i byen, så er dette stedet man lytter. Byens skapretterplads og gabestok står på storetorv, og selv om de sjældent bliver brugt, så har man alligevel respekt for Theodor Traute og Den Sorte Garde. Værtshuset, "Fyrstens Falk" Ved siden af Mestersmeden ligger værtshuset, Fyrstens Falk, til daglig blot kaldet "Falken". Her kommer de finere indbyggere i Nochburg for at få sig en tår vin eller et krus øl, og for at snakke om dagens begivenheder. Dugene på bordene er rene, øllet er velsmagende, og det er for det meste muligt at få et glas af den gode og eftertragtede Fyrstevin til en overkommelig pris. Det er et stille sted, hvor folk kommer for at slappe af. Gæster, som er for larmende, bliver hurtigt smidt ud af værtens sønner, der begge arbejder som tjenere på "Falken". Mange af Nochburgs spidser har stamborde på "Falken", og når der er fuldt, sørger værten for, at det kun er gæster med stambord, der lukkes ind. "Falken" er også stedet, hvor man kan komme i tale med troldmændene fra Fyrstens hof, der har deres eget stambord. "Falkens ejer", Jurgen Minn, hyrer også tit tjenere til at hjælpe sig, og som tjener på "Falken" får man ikke kun god betaling, men også tit værdifuld information fra de mange gæster. Olav Bredøkses Slagteri Tæt ved fyrstegardens barakker har Nochburgs mest ansete slagtermester, Olav Bredøkse, sin forretning, og her kan meget godt kød købes. Slagteren selv er en mand nær de fyrre somre, og sammen med ham arbejder hans lærling, Werner. Disse to skaffer for en rimelig pris udsøgt kød til mange rigmænds bord, og der er altid gode penge at hente for jægere, der kan skaffe friskt kød. Toracs Kurve Nær slagteriet ligger 'Toracs Kurve', hvor den unge kurvefletter, Torac, huserer. Han laver kurve til alskens formål, og endda til rimelige priser. Sammen med Torac bor hans fader, der arbejder som tjener hos Fyrsten, og desuden Toracs broder, som er soldat i fyrstegarden. Selvom Torac ikke har mange penge, betaler han en gang imellem folk for at bringe sine kurve ud til rige købere. Nogle siger, at Toracs kurve lugter af kød, da hans butik ligger så tæt ved slagteriet, men folk siger så meget. Karl Schinds hus Ved siden af Toracs Kurve ligger den respekterede Karl Schinds hus. Schind er egnens eneste barber, og mange af områdets rigmænd bliver klippet og barberet af ham. De, som får tjenestefolk til at føre ragekniven i stedet for Schind, anses for at være nærige. Derimod nyder de folk, der har råd til at blive barberet hos denne fine herre, stor respekt. Schind har også en stor samling af skriftruller og pergamenter, som han har samlet i løbet af årene. I Nochburg er det almen viden, at han betaler gode penge til folk der kan skaffe ham sjældne bøger og skrifter. Adolfs Magiske Drikke Adolf er en typisk serconianer. Folk opfatter han som lidt mærkelig, men hans butik er kendt for at fremstille kvalitets drikke af alle mulige slags. Adolfs forretning besøges tit af eventyrere som har brug for helende drikke. Han hyrer tit eventyrere til at finde specielle urter til hans drikke og han betaler særdeles godt for disse tjenester. Karls sommerdufte Karl er serconianer, og MEGET feminin. Han har specialiseret sig i velduftende parfumer og olier, og er meget vellidt blandt de højere kredse i samfundet. Især selvfølgelig blandt kvinderne, der nyder hvert eneste af hans nye påfund. Hans parfumer og olier er meget dyre, men også det bedste man kan få inden for Nochburg. Jorgos Juveler På den anden side af gaden overfor Schinds hus, bor smykkeforhandleren Jorgo del Verde, som sælger udsøgte smykker til fine folk. Han er berømt for sine mange smukke stene, sine halskæder fra Imperiet og for sine favorable priser. I 'Jorgos Juveler' kan man få smykker i Magna-krystal fra Utien, sjældne blodsten fra de serconske kyster og måske endda et elegant gyldent dværgesmedet armbånd fra Goroch-bjergene. Det siges, at Jorgo giver gode penge til folk, der kan bringe ham værdifulde smykker, som er velegnede til hans forretning. Helmuths Kort Helmut Salz er en ældre mand, der er kendt for sine smukke kort og tegninger. Gamle Salz beskæftiger sig dog ikke kun med at tegne kort over lande og riger. Han har en stor matematisk begavelse, som Nochburgs købmænd ofte trækker på, når de har at gøre med store mængder af varer. Da Salz altid søger viden om fjerne riger, kan man få et par mønter af ham , hvis man kan berette om egne langt borte. Otto Ergenbranns hus Otto Ergenbranns hus er hjemsted for den kyndige læge, Ergenbrann, dennes hustru, og deres to sønner. Dertil kan man komme , hvis man er syg eller såret, og rygterne siger, at Panava har skænket Ergenbrann helbredende kræfter. Om hun har dette eller ej er uvist, men Ergenbrann anses i hvert fald for at være en dygtig læge. Derfor er han også Fyrst van der Nochs livlæge, og kaldes ofte til borgen for at se til fyrsten eller dennes familie. Hans to sønner er begge tjenere hos fyrsten, og hans kone er en af fyrstindens anstandsdamer. Ergenbrann har også en stor interesse for sjældne drikke, og nogle mener, at han er villig til at betale ganske klækkelige summer for drikke, der giver hjælp til syge og lidende. Herberget, "Det Lukkede Øje" Ikke langt fra lægen ligger herberget, 'Det Lukkede Øje', hvor man for en høj pris kan overnatte, hvis man intet sted har at bo. I forhold til mange andre herberger er det dyrt, men til gengæld er der også vagter om natten, og god plads. "Øjet", som det kaldes af Nochburgs befolkning, ejes af familien C'zanne, som hver aften hyrer vagter til at bevogte de sovende og deres ejendele. Værtshuset, "Det Skidne Svin" I den anden ende af byen ligger et usselt drikkested, kaldet "Det Skidne Svin", af folk i byen blot "Svinet". Mange ting kan man finde i "Svinet", men god mad og velsmagende drikkelse er ikke iblandt dem. Maden, der serveres, er dårlig, øllet er pjasket og vin fås kun i ølkrus - men alt er såre billigt og det lokker byens værste slæng til værtshuset. Det siges, at værten, Olav Tykpande, er indblandet i alskens lyssky affærer. Men "Svinet" er fuldt af ondsindet sladder, og "Den Sorte Garde" har endnu ikke "talt" med Tykpande� Husk på, at har man brug for nogle mønter, kan man altid snakke med Tykpande, for hvis rygterne i byen taler sandt, så har han altid brug for tjenester. Badstuen Badstuen ejes af Enkefru Walisia og passes af hende og hendes to unge tjenestepiger. Omsætningen er god, da der er mange unge eventyrere, der med glæde vil betale for at blive skrubbet af de to (k)yndige tjenestepiger. Rygtet går, at der foregår mere i badstuen end hvad man umiddelbart skulle tro, men Enkefru Walisia ser strengt på enhver, der taler om slige sager, eftersom bordellerne ikke ser med milde øjne på konkurrence. Låsesmeden Langfinger har ifølge rygterne en fortid i tyvelauget, men har tilsyneladende forladt sine tidligere vaner og bruger nu sine evner til at beskytte folks genstande. Han har ry for at være leverandør af nogle af de bedste låse området nogensinde har set. Blandt tyve hersker rygtet, at langfinger kun er blevet låsesmed for at skrabe mere sammen til sig selv, for en tyv kan vel altid åbne sine egne låse... Astrologernes laug Astrologernes laug består på nuværende tidspunkt af tre personer: Den modne kvinde, Kilandra, den gamle herre, Anduin, og deres unge lærling, Petri. De tre er alle blevet afvist op til flere gange af troldmænd, hos hvem de søgte lærlingepladser. Kort efter sin afvisning kom Anduin åbenbart til den konklusion, at magi er en facade, og at den virkelige magt kommer fra stjernerne. De tre har forsaget magiens kunst, og bryder sig ikke om troldmænd. Mod klækkelig betaling tilbyder de alt fra spåning til et langt og lykkeligt liv. Bøddelen Bøddelen har sit hus og hverv lidt uden for byen, nær kirkegården. Man mener, at han er en ældre herre, men der er aldrig nogen, der har set ham uden hans karakteristiske sorte hætte. Han er fast gæst på "Det Skidne Svin", og han burde nok skære KRAFTIGT ned på sit alkoholforbrug! Det siges, at grunden til hans alkoholisme er, at han blev dømt til at være bøddel i sin ungdom; og det morer ham viseligt ikke. Patruljerende vagter har om natten set ham på kirkegården. Det rygtes, at han betaler rakkerne for at lave den ulækre del af hans arbejde. Kirkegården Kirkegården er ligger uden for byen, nær bøddelens hus. Generelt bryder folk sig ikke om at færdes d�r, når mørket falder på. Det er til dels på grund af religion, til dels på grund af Rakkerne. Rakkerne Rakkerne færdes og bor på kirkegården. De fungerer som gravere, men der er ingen, der helt konkret ved, hvor de er ansat. Hovedparten af dem er bare almindelige folk, der er faldet i unåde og ikke har formået, at kunne leve med synden. Onde tunger hævder, at de er betalt af Kaptajn Traute, for at skaffe ham af med "uheldige personager" (det var også dem, der til skræk og væmmelse fjernede liget af den unge tyv, der blev pisket ihjel). Denne teori understøttes af, at "Den Sorte Garde" lader dem være når de færdes i byen, som de kun færdes i om natten. Rakkerne går altid klædt i sort og er ikke just elsket af befolkningen. Men hvem ved hvad der gemmer sig bag deres mørke hætter? Glemte eventyrere, troldmænd, eller en bande ledet af en forbryderkonge ?