Nordhausen

	Langt fra Serconien, på den vestlige side af Koloonhavet, ligger området Nordhausen, der i folkemunde er kendt som 'Guldkysten'. Det er en smal stribe af land, der strækker sig hundrede vis af mil fra nord til syd. Her ligger mange små bystater, fyrstedømmer og småriger, der indbyrdes konkurrerer om at bestride handelsvejene og guldminerne i de bjerg klædte skove. Det er et sted fyldt med mysterier, eventyr og glemte skatte. Det er eventyrernes paradis og tilflugtssted for pirater og lovløse, da der ikke er noget samlet styre. For godt 200 år siden levede her et gammelt folkeslag, men de dyrkede onde og falske guder. Da serconerne første gang kom hertil, forsøgte de vantro først at kontrollere de serconske ledere med mægtig og ond magi. Da dette ikke virkede, forsøgte de at bestikke de serconske ledere med rigdomme, men også dette slog fejl. En stor helt, Friedrich L�we, rejste en hær og kæmpede længe og bravt mod overmagtens mægtige troldmænd, og til sidst blev den gamle civilisation udslettet. Denne kamp foregik i perioden, der senere blev kendt som Kolonikrigene, og ved dens afslutning lå L�wes fjender døde for hans fødder, men også han selv havde måttet lade livet. De gamle efterlod sig utallige skjulte skatkamre og forseglede grotter fyldt med guld, og L�wes allierede sloges nu indbyrdes om disse prægtige skatte. Siden da har lykkejægere og lejesoldater strømmet ind over området. Nu til dags domineres Nordhausen af seks større fyrstendømmer, af forskellig styrke og meget divergerende i både styreform og kultur. Derudover er der en række mindre enklaver og bystater. Rukelgrad Mod syd ligger Rukelgrad, langt det største fyrstendømme i Nordhausen. Det er en provins centreret omkring en mindre Uthisk by ved navn Kolernikov. Izyx's søn i Rukelgrad er en erfaren præst og leder ved navn Svetjenko Severnaja (kendt i folkemunde Pevek, der betyder 'pisker') . Styret er som I de fleste Uthiske byer hårdt og brutalt, og mange indbyggere i de andre fyrstedømmer kigger med slet skjult mishag imod Rukelgrad's høje mure. Der er dog ingen der kan benægte Rukelgrad's magt I området, da det er det eneste sted hvor en større produktion af fødevarer finder sted, og de fleste andre provinser er derfor økonomisk afhængige af Rukelgrad. Dette forhold har I mange år givet Svetjenko Severnaja frit spil, hvilket han har udnyttet til at arbejde for den Uthiske sag I området og opbygge sin magt. Det er ikke sjældent at man hører om nogle enlige rejsende der er forsvundet imens de rejste igennem Rukelgrad, og på det seneste har Svetjenko Severnaja også forsøgt at gøre sin indflydelse gællende overfor de andre riger... Geremdorf Nord for Rukelgrad, ud til havet ligger Geremdorf, et lille men meget rigt serconsk fyrstendømme, om hvis hersker familie det siges at de skulle være i direkte familie med Friederich L�we. Om end rygterne aldrig er blevet bekræftet, er det ikke noget familien søger at lægge en dæmper på, for i Nordhausen vil alle gerne kunne sole sig i L�wes lys. Geremdorf har mange rige købmænd, noget der ikke kun skyldes fyrstedømmets centrale placering i Nordhausen, men også det enorme talent de besidder for at bringe folk de varer de har brug for, samt en stor import af varer fra Serconien. Visse af disse købmænd overvejer stærkt at udvide mod blandt andet mod Nochhausen. Geremdorfs befolkning er fordelt på fem store og vidtstrakte byer. Længst mod sydøst ligger den største, Beresfeldt. Fra Beresfeldt regerer fyrst Bandor den Store. Under hans styre har Geremdorf udviklet sig fra at være en mindre bystat, evigt i klemme mellem de øvrige fyrstendømmer i Nordhausen,til for alvor at være en magtfaktor i det lille område, især økonomisk. Dette skyldes at Bandor fik den ide at lade staten betale for bevæbnede eskorter til købmænds karavaner, under forudsætning af at de til gengæld betalte deres skat og sørgede for også at importere de varer Geremdorf særligt havde brug for, nemlig fødevarer og håndarbejder. Da der i Nordhausen er mange omstrejfende tyvebander og til tider også trolde havde de rige serconske købmænd bosat i Geremdorf længe været et let mål for disse, men det satte Bandors initiativ en stopper for. Fyrst Dimitri van der Gaare i bystaten Gernhiem så Bandors sejrsgang, og solgte til sidst sin by til ham for en anseelig bunke penge. Derefter var det ingen sag at få overtalt indbyggerne i det lille serconske rige, Vohlmark, til at slutte op under Bandors fanor, og ansætte ham som protektor for Vohlmark, der herefter blev annekteret af Geremdorf. Således fik Bandor sit kaldenavn, for han gjorde i sandhed Geremdorf stort. Bandors hof er det mest overdådige i området, her er i hundredvis af underholdere, tjenere, astrologer, rådgivere og diplomater, og Bandor betaler for alle disses overdådige leveform. Grunden til at det kan lade sig gøre er at den skat de serconske købmænd betaler er så stor at Bandor ifølge folkemund aldrig kan se sin skatkiste blive tømt. Hver gang han tager et guldstykke op for at bruge det kommer hans lakajer med fem nye, netop betalt af en købmand Bandor tager de rigeste købmandsfamilier med på råd hver gang noget vigtigt skal ske i det lille land, og det er også medvirkende til tilfredsheden over Bandors styre hos borgerne. Mechelburg Nord for Rukelgrad ligger Mechelburg, et serconsk rige på vej i opløsning. Siden det store handelshus Mechelburg mistede fodfæstet over landet som de havde styret i mange generationer, har alt gået ned ad bakke. De øvrige handelshuse der var til stede i riget havde været domineret af Mechelburg og ingen af dem havde styrken til at påtage sig ansvaret, da den nu nærmest sagnomspundne Kreutz Sakaali væltede handelshuset som en del af en lang fejde. Kreutz Sakaali flyttede sin forretning til Bodovari, hvor han nu lever i skjul, evigt nervøs for en eventuel hævn. I storhedstiden, før den efterhånden aldrende Sakaalis indtog, havde det veletablerede og traditionsrige Mechelburg hus styret området fra domicilet i den store by, Landar. I byen lå der tre handelshuse, alle ganske store, men langt størst var dog Mechelburg. Traditionelt havde Mechelburg-huset styret hele området, inklusive de to andre byer, Gangård og Ferrisfelt. Det lille rige havde vokset sig stærkt i kraft af den stærke magt, der havde aldrig været tvivl om hvilket handelshus, der havde det sidste ord, og således holdt de sig i fred og brugte i stedet tiden på at tjene penge. Men efter huset Mechelburgs fald, var Landar røget ud i evige magtkampe mellem de tilbageværende familier. Samtidig havde handelshuset i Gangård forsøgt at løsrive sig og begge Ferrisfelts to mindre huse var gået konkurs. Således var begge disse byer drevet ud i anarki og ulovligheder. Den overvejende del af befolkningen i Mechelburg er serconere, mange med rødder tilbage fra perioden lige efter Friederich L�we. Disse serconere har nægtet at se deres problemer i øjnene og søger desperat at virke sikre på sig selv ud ad til. Dette sker ved at bruge flere og flere penge, mange af disse føres ud af Mechelburg af blandt andre Geremdorfs succesfulde handlende. Salzstadt Endnu længere mod nord ligger Salzstadt, enhver ærlig mands skræk. Salzstadt er bygget på et stort saltrev, og regeres formelt fra hovedstaden af samme navn. Rigets - og den ærlige borgers - vel ligger dog ikke fyrst Federic meget på sinde, da han er er ganske korrupt mand, der har tilladt Nordhausens værste udskud at bosætte sig i hans land. Langs det lille fyrstendømmes kyst mod Koloonhavet ligger piratrederne på stribe og mangen en serconsk handelsrejsende er gået i deres fælde. Selve hovedstaden i fyrstendømmet er en blandet landhandel. Mangen en ung fløs på jagt efter eventyr er kommet hertil, og har pludselig måttet indse at han havde fået mere eventyr end han havde ønsket. På Salzstadts store marked falbydes mange varer af tvivlsom herkomst, og ikke så få slaver fra blandt andet den anden side af Koloonhavet. Mange pirater sælger også deres tyvekoster her, til tider dog under dække af at være ærlige handelsmænd. De mange pirater i byen har medført at der også er et livligt natteliv i byen. Knejperne ved havnen er mange, og den høje pris på mjød står i stærk kontrast til de billige kvinder der færdes på disse steder. Om end facaden er en anden er der mange paralleller til fyrst Federics hof. Her hersker en dekadent stil, hvor mange liv ender brat i de interne magtkampe om at komme fyrsten nær. Fyrst Federic siges i øvrigt at være I familie med den mest berygtede af piraterne, Kertin Enøje, men hvorvidt det blot er rygter er ikke til at sige. Det siges at Kertin Enøje på en lille ø i Koloonhavet har fundet en kæmpe skat som de gamle skulle have efterladt sig. Denne består dog ikke af guld og ædle stene, men derimod af en gammel bog, kaldet Drømmenes Krønike. Når man læser denne bog skulle man kunne skue sin fortid, sin nutid og sin fremtid på en gang. Hvorvidt dette er en velsignelse eller en forbandelse kan dog diskuteres, men fordele er uomtvistelige for en jaget mand som Enøje. Hagengard Vest for Salzstadt og nord for Van der Nochs rige, ligger Hagengard, et rige, der er domineret af serconere og Isfolk. Fyrstendømmet består af den meget store by Hagengeld og den lidt mindre, Barani. Fra Hagengeld regerer den unge fyrst Kerul over sit rige med et vist held. Hans erfaring er ikke stor, men det skorter ikke på folk der er villige til at rådgive ham. Kerul kom til magten for knap et år siden, da hans fader døde efter en kort og hidsig sygdom, og siden har han prøvet at skabe diplomatiske kontakter til de øvrige småriger i området. Keruls forsøg på diplomati har til dels været mislykket, og situationen var for alvor tilspidset da en af hans diplomater blev smidt ud af Nochburg på grund af mistanke for spionage, noget der blev kraftigt benægtet af Fyrst Kerul. Det kom aldrig til væbnet konflikt, og forholdene er på den front siden blevet normaliseret. I disse dage udkæmpes kampen mellem de to riger først og fremmest økonomisk, blandt andet planlægger Fyrst Kerul at brandbeskatte købmænd fra Nochburg, Zheremsdorf og Bodovari, noget de naturligvis ikke er udpræget begejstrede for. Det vil til gengæld give Hagengards købmænd en stor fordel på hjemmemarkedet. Borgerne i Hagengeld er for langt de flestes vedkommende handlende. Der er mange store købmandsfamilier, der alle har en vis indflydelse på den unge fyrste, men ellers lader ham i fred så længe skatterne holdes nede. Disse købmandsfamilier har alle deres egne små hære, som det ofte også er udbredt hos Van der Noch - til at beskytte deres handelskaravaner mod omstrejfende røvere og pirater. I Hagengard bor en stor mængde Isfolk, og de mest benyttede handelsveje til Isfolket går gennem Hagengard og forbi midjaernes store borg Midahem, der ligger en dagsrejse fra Hagengard. Mindre riger Gorosneija I området mellem Hagengard, Nochburg og Geremdorf ligger en mindre bystat, der profiterer fedt på den vejskat samhandelen mellem rigerne indbringer. Byens leder er uther, men han har opgivet sin religion til fordel for de serconske købmænds skattepenge, og derfor står han i et meget dårligt lys hos de andre uthere i Nordhausen. Virke Virke er en mindre by, hvor en mængde Isfolk af Gislas æt har slået sig ned. Byen overlever med nød og næppe, på trods af de hyppige piratangreb. Ezekiel Denne lille by er hjemsted for pirater og søfarere. Den er tæt allieret med Salzstadt, og betaler årligt en stor sum penge til den større by, som så yder beskyttelse og et marked for deres mere lyssky varer. Molhavn Øst for Rukelgrad ligger den lille handelshavn Molhavn. Havnen blev i sin tid anlagt for at lette transporten af Uthisk korn til Koloonhavet. Denne ide blev dog opgivet, og byen begyndte at forfalde.