Mønternes historie og værdi
Da Van Der Nochs fyrstedømme er et handelsknudepunkt hvor købmænd fra nær og fjern kommer for at falbyde deres varer, bruges der mange forskellige slags mønter.
Den mest udbredte mønt, er den serconske Skilling. Der findes mange forskellige slags Skilling, alt efter hvor i Serconien de er blevet fremstillet. Fælles for dem alle er, at de indeholder et gram sølv. Normale folk bruger også den serconske mønt, Mark, der indeholder tolv gram sølv. Der går derfor 12 Skilling på en Mark.

Den sidste serconske mønt der bruges på egnen, er en gammel sjældenhed. Den kaldes for en Krone, og med den følger der en kort historie. Kronen var en mønt, der blev slået af en legendarisk serconsk kejser fra en svunden tid, og der blev kun lavet 20.000 mønter� en til hver af hans tjenere. En del af mønterne er forsvundet, og på grund af deres sjældenhed er deres værdi steget lige siden. Disse mønter bruges kun mellem serconske rigmænd, da ingen andre forstår at værdsætte disse sjældenheder. I øjeblikket går en Krone for godt og vel halvtreds Mark.

Udover disse tre serconske mønter, findes der en særlig mønt i Nordhausen, da familien Van Der Noch fra gammel tid har slået deres egne mønter. Denne slægtsmønt kaldes for en Sølvfalk, og har en værdi af seks Mark. Mønten indeholder ingen ædelmetaller, men værdien garanteres af fyrsten selv.

På grund af de mange Uthere i Nordhausen, støder man tit på mønter fra Det Uthiske Forbund.
I forbundet bruges kun to forskellige slags mønter, kaldet henholdsvis Kolek og Bloka.
En Bloka er omkring 50 Skilling værd, og der går 20 Kolek på en Bloka.

En sjælden gang imellem kan man også finde en af Isfolket, som medbringer en Sølvbar fra Issletterne. Disse er godt og vel 4 Mark værd, og er af rent sølv.

Forvirret? I Nordhausen såvel som i middelalderen var det de færreste, der kunne regne - og vi har med vilje lavet et vanskeligt system for at gøre det muligt at snyde folk i handler og spil.

 
Underpunkter
  Nordhausen
Nochburg
Zheremsdrf
Bodovari
Storetorv
Familien
Nordhausen
Møntfoden
Prisliste

Nyheder

[6. maj 1999]
Vi har ryddet op og taget opvasken hos HP i dag.
Det var et stort kick (for ham). ;)