Hap Loku

	Denne sande beretning er foreviget på dette papir af Hap Lokus trofaste præst Kain Nitri-Sedalix På min vandring gennem det smukke Celesco, på vej mod den henrivende og fredfyldte by Nochburg, hvor jeg ikke havde været i et stykke tid, krydsede min raske færd et Okhiin-kloster. Det lå på en vidunderlig lille solbeskinnet plet, selvom selve klosteret var lille, og må man sige en anelse faldefærdigt og knapt så velholdt som klostre hvor jeg normalt færdes. Men selvom det ikke var et imponerende syn aflagde jeg det selvfølgelig et besøg. Efter et stykke tids venten åbnedes døren endelig, og jeg blev da også tilbudt vin og brød. Ja, ost havde de intet af sagde de to velnærede Okhiin munke, men da dette ikke overraskede mig, tog jeg til takke med deres små gaver. Efter det hurtige måltid, fik den ene Okhiin munk taget sig sammen til at inddrage mig i et problem de havde på klostret. De fulgte mig til klostrets øvertse præst, som lå hen i bøn. Efter kort tids bøn, rejse han sig og fortalte mig dette. De havde fået 3 hårdt sårede krigere ind på lazerettet, og da en af deres munke havde forladt dem, havde de meget brug for hjælp fra en dygtig og viis præst, med helbredende evner og indsigt. Jeg indvilligede i at hjælp og afslog selvfølgelig et hver forsøg fra deres side om betaling. Blot jeg kunne få husly og mad mens jeg boede nogle uger i deres kloster. De takkede og jeg gik med dem til lazerettet. De viste sig nu, at de 3 krigere ikke havde været ved bevished siden de var ankommet. En købmandskaravane var kommet forbi med dem. Den var blevet overfaldet af røvere. Røverne var alle blevet dræbt, men disse 3 krigere var alle hårdt såret efter at have forsvaret karavanen bravt. Jeg fik dem hurtigt til hevisthed og plejede nu deres sår. Det viste sig nu meget interessant at de 3 mænd sværgede ved 3 forskellige guder. Okhiin, Hap Loku og Izyx�s � ja den Uthiske gud. Disse faktum ændrede selvfølgelig intet ved min fortsatte pleje. Men jeg iagttog de næste par dage dette faktum : Den brave kriger som holdt Hap Loku højt kom sig og var snart helt rask, den anden kriger som bar Okhiins symbol blev aldrig helt rask, selv min insats kunne ikke rede hans højre ben som måtte ambuteres. Den Utiske kriger døde efter få dage, selvom han virkede som den med de færreste sår. Som sagt så gjorde jeg alt hvad der var i min magt for at rede disse krigere. Har man blot den rette tro og er trofast, vil ens gud tilsmile dig. Lyt til din gud, lyt til Hap Loku, den sande gud. Efter miraklet drog jeg og krigeren Dandilus videre mod Nochburg. Den Okhiinske kriger blev i klostret og de okhiinske munke tog sig af Utheren. Vejen til Norcburg var strålende og klar, og det var rart med selvskab af den rette støbning. Turen gik fantastisk og jeg takker Hap Loku for den gode oplevelse og bekræftelse. Æret være Hap Loku. -.-